Biografi

	Sign In Sign-Up

Lidt om Pacinos levnedsløb

Al Pacino, som egentlig er døbt Alfredo James Pacino, er født i New York den 25. april 1940, som ældste barn af Rose og Salvatore Pacino.
Faderen arbejdede som forsikringsagent, forældrene var begge teaterinteresserede, så allerede som barn så Pacino adskillige teaterstykker på New Yorks små scener.

Han drømte tidligt om at blive skuespiller og tog efter skolen jobs som bydreng, portør og vicevært for at finansiere diverse drama- kurser. En uddannelse på "The Actors Studio" i New York (hvor han fra 82-84 var kunstnerisk leder) gav et afgørende skub fremad, og han fik hurtigt søsat en succesfuld teaterkarriere, der førte til filmdebut i 69.

I 72 fik han sit afgørende gennembrud som mafiaboss Marlon Brandos yngste søn, Michael Corleone, der arver faderens forbryderimperium i Godfather (Coppola).

I fortsættelsen, Godfather 2, 74 skildrede han figuren som et kynisk, paranoidt magtmenneske, som i trilogiens sidste kapitel, 90, er forvandlet til en tragisk skikkelse, der desperat kæmper for at lovliggøre "familiens" aktiviteter.

Hans formidable præstation i alle 3 film – formet i samarbejde med Francis Ford Coppola – står som en milepæl i moderne skuespil- kunst, men blev helt ufatteligt forbigået i de pågældende års Oscar- uddeling.

Ironisk nok vandt han prisen i 92 for en fin, men langt mere ordinær, præstation som blind og brysk militærmand i melodramaet En duft af kvinde (Martin Brest, Scent of Woman).

I en lang periode i 80’erne dyrkede Pacino primært sin første kærlighed, teatret, men fik et overbevisende comeback i 89 som fordrukken, frustreret strømer overfor Ellen Barkin i thrilleren Sea of Love (Becker).

90’erne er en perlerække af mesterlige portrætter: Maskeringsrollen som Big Boy Caprice i Dick Tracy, 90, Beatty, viste ham fra en sjælden set komisk side, men han er allerbedst, når han tilfører sine personer et tragisk skær – som eksempelvis eks-gangsteren Carlito og hans kamp for at slippe fri af miljøet i Brian De Palmas undervurderede melodrama Fanget af fortiden, 93, Carlito’s Way, og som forhutlet mafiahåndlanger over for Johny Depps undercover-betjent i Donnie Brasco, 97.

Ind imellem var han bl.a. hektisk politimand på jagt efter mestertyven Robert DeNiro i Heat, 95, Mann, og karismatisk New York-borgmester med moralsk brist i dramaet City Hall, 95, Becker.

I 96 instruktør-debuterede han med den vellykkede, halv-dokumentariske Looking for Richard med bl.a. Alec Baldwin, Wiona Ryder, Kevin Spacey og Aidan Quinn.

Al Pacinos seneste filmrolle er som sandhedssøgende reporter på nyhedsmagasinet 60 Minutes i dramaet The Insider om tobaksindustriens dystre hemmeligheder.

	Al Pacino, som egentlig er døbt Alfredo James Pacino, er født i New York den 25. april 1940, som ældste barn af Rose og Salvatore Pacino. Faderen arbejdede som forsikringsagent, forældrene var begge teaterinteresserede, så allerede som barn så Pacino adskillige teaterstykker på New Yorks små scener. Han drømte tidligt om at blive skuespiller og tog efter skolen jobs som bydreng, portør og vicevært for at finansiere diverse drama- kurser. En uddannelse på "The Actors Studio" i New York (hvor han fra 82-84 var kunstnerisk leder) gav et afgørende skub fremad, og han fik hurtigt søsat en succesfuld teaterkarriere, der førte til filmdebut i 69. I 72 fik han sit afgørende gennembrud som mafiaboss Marlon Brandos yngste søn, Michael Corleone, der arver faderens forbryderimperium i Godfather (Coppola). I fortsættelsen, Godfather 2, 74 skildrede han figuren som et kynisk, paranoidt magtmenneske, som i trilogiens sidste kapitel, 90, er forvandlet til en tragisk skikkelse, der desperat kæmper for at lovliggøre "familiens" aktiviteter. Hans formidable præstation i alle 3 film – formet i samarbejde med Francis Ford Coppola – står som en milepæl i moderne skuespil- kunst, men blev helt ufatteligt forbigået i de pågældende års Oscar- uddeling. Ironisk nok vandt han prisen i 92 for en fin, men langt mere ordinær, præstation som blind og brysk militærmand i melodramaet En duft af kvinde (Martin Brest, Scent of Woman). I en lang periode i 80’erne dyrkede Pacino primært sin første kærlighed, teatret, men fik et overbevisende comeback i 89 som fordrukken, frustreret strømer overfor Ellen Barkin i thrilleren Sea of Love (Becker). 90’erne er en perlerække af mesterlige portrætter: Maskeringsrollen som Big Boy Caprice i Dick Tracy, 90, Beatty, viste ham fra en sjælden set komisk side, men han er allerbedst, når han tilfører sine personer et tragisk skær – som eksempelvis eks-gangsteren Carlito og hans kamp for at slippe fri af miljøet i Brian De Palmas undervurderede melodrama Fanget af fortiden, 93, Carlito’s Way, og som forhutlet mafiahåndlanger over for Johny Depps undercover-betjent i Donnie Brasco, 97. Ind imellem var han bl.a. hektisk politimand på jagt efter mestertyven Robert DeNiro i Heat, 95, Mann, og karismatisk New York-borgmester med moralsk brist i dramaet City Hall, 95, Becker. I 96 instruktør-debuterede han med den vellykkede, halv-dokumentariske Looking for Richard med bl.a. Alec Baldwin, Wiona Ryder, Kevin Spacey og Aidan Quinn. Al Pacinos seneste filmrolle er som sandhedssøgende reporter på nyhedsmagasinet 60 Minutes i dramaet The Insider om tobaksindustriens dystre hemmeligheder.